Brdr. Krüger åbner nyt showroom med Nuura som belysningspartner
Brdr. Krügers snedkerhåndværk og tidløse design harmonerer perfekt med den stilistiske Rokoko ramme i Palæets historiske arkitektur.
Sammensatte miljøer med designs af bl.a. OEO Studio, Studio David Thulstrup, Hans Bølling, O&M Design og Rasmus Fex komplimenteres med elegant belysning fra Nuura. Jonas Krüger, femte generation og Kreativ Direktør siger:
- Den historiske adresse matcher vores anciennitet, men vi vil også gerne være relevante i nutiden, og samtidig pege fremad. Både vores design og håndværk er langtidsholdbart, så næste generation også kan få glæde af det. Den historie vil vi gerne byde velkommen til i Bredgade 28.
En fortælling om tidløshed
Den eklektiske iscenesættelse er designet af det nye danske Bunn Studio, bestående af Marcus Hannibal og Louise Sigvardt, som har tilstræbt en balancegang mellem det fortællende og det sanselige.
Fokus har været at skabe nye overraskende oplevelser i spændingsfeltet mellem det klassiske og det fremadskuende, helt i Brdr. Krügers ånd.
Brdr. Krügers rejse startede som trædrejeri i en baggård på Frederiksberg i 1886. Fem generationer senere er Brdr. Krüger fortsat familieejet og drevet, og i sin fortsættelse af arv og håndværk, samarbejder Brdr. Krüger med nogle af verdens bedste designtalenter for at skabe tidløse møbler.
Åbningen i hjertet af København er på en måde en hjemrejse, men især også en nærliggende mulighed for designinteresserede, at opleve Brdr. Krügers design, kundskaber og værdier folde sig ud.
Showroom Belysningspartner
Brdr. Krüger har entreret med den nye danske designvirksomhed Nuura, som belysningspartner i showroomet. Nuuras design komplimenter elegant Brdr. Krügers univers med materialesammensætninger af bl.a. messing og opalglas.
Brdr. Krügers valg af Nuura som belysningspartner er bl.a. baseret på en fælles dansk forankret tradition for essentielt design, med et moderne og internationalt udsyn. Begge designvirksomheder værdsætter at balancere funktion med sanselighed, og denne synergi vil berige de besøgenes oplevelse i showroomet i Bredgade på flere planer.
En hjemlig scene
Brdr. Krüger har i tæt samarbejde med Bunn Studio designet og specialfremstillet løsninger i showroomet. Valg af materialer, farver og form er designet med det fokus at slå bro mellem det fortællende og det hjemlige, det intelligente og det hyggelige.
Vægpaneler er designet med reference til den klassiske ornamentering i Odd Fellow Palæets arkitektur, dog med sin egen identiet og tidsånd.
Valget af bl.a. sandsten i interiøret trækker bygningens ydre materialer indenfor og skaber sammenhængskraft.
Farverne er nøje udvalgt i samarbejdet med et andet dansk familiefirma; 128-årige Flügger, fra deres Stilhistoriske Farvekort, udviklet til Nationalmuseet, ud fra referencer til historisk dansk arkitektur og interiør. Farvevalget spiller en betydelig rolle, ved at skabe balance mellem Palæet og det moderne udtryk i showroomet.
Gardiner er anvendt utraditionel og karakterskabende, i nøje sammensatte nuancer, lag og varierende længder. Gardinerne formidler en nyfortolkning af Rokokoperiodens draperinger, samt løser praktiske behov i sin placering. Tekstilerne ”Ace” er designet af Louise Sigvardt fra Bunn Studio for Kvadrat og er udført af &Drape.
Håndværk med ånd
Brdr. Krüger har tradition for eksperimenterende samarbejder med kunstnere indenfor det moderne felt. I showroomet kan opleves værker specielt fremstillet i samarbejder med kunstneriske stjerneskud.
Skulpturen ”Phoenix” er udviklet i samarbejde med den Dansk-Iranske billedkunstner Farshad Farzankia, til udstillingen Wallpaper Handmade i Milano 2019. Værket er skabt af afskær fra Brdr. Krüger produktion. Desuden pryder et større maleri af samme kunster en af væggene i showroomet.
Et andet værk, udført til Wallpaper Handmade i 2015, er piedestalen ”High Eccentricity”, udviklet i samarbejde med den Rotterdam baserede slovakiske kunstner og konceptdesigner Tomas Libertiny. Værket er udført i en atypisk og yderst kompliceret teknik: Excentrisk (asymmetrisk) trædrejning.
Der bydes velkommen til alle designinteresserede, både professionelle og private.
Det er muligt at købe som privat i showroomet til vejledende priser.
Åbningstider: Mandag-Fredag kl. 10-17. Lørdag kl. 11-15.