Ballingslöv kommer til København med sine klimaneutrale køkkener
Det svenske køkken- og interiørfirma Ballingslöv har indgået samarbejde med den danske forhandler Henrik Witt, som netop har slået dørene op i Ballingslöv CPH i det centrale København.
Henrik Witt er direktør i Ballingslöv CPH. Foto: Krestine Havemann.
Ballingslöv er et kendt brand i Sverige, hvor de gennem mere end 90 år har udmærket sig på design, pris, service og ikke mindst i dag på en dokumenteret klimaneutral, lokal produktion med kort transport.
Åbner 240 kvm butik i det centrale København
I Danmark er første træk en nyåbnet highend-butik i det centrale København i samarbejde med den danske forhandler, 52-årige Henrik Witt. Han kommer med stor erfaring fra branchen med en fortid hos blandt andre Multiform, Boform og Svane Køkkenet, og han har vundet flere internationale priser, bl.a. for design af eksklusive køkkenløsninger.
– Ballingslövs stærke sortiment og klimaneutralitet vil helt sikkert passe danskerne. Vi er stærkt konkurrencedygtige i både pris, design og kvalitet, og med egen fabrik i det nordlige Skåne kan vi garantere hurtig levering og mindst mulig klimapåvirkning. Jeg er stolt af samarbejdet, da det er første gang, det svenske brand går ind i Danmark, siger Henrik Witt i en pressemeddelelse.
Efter åbningen af Ballingslöv CPH i Holbergsgade 26 har Henrik Witt planer om at åbne flere butikker.
Flere butikker på vej
Ballingslövs første forhandler i Danmark er den første af flere, idet det svenske firma ser gode vækstmuligheder, selvom konkurrencen på det danske køkkenmarked er hård. Førhen har brandet kunne købes i forskellige køkkenbutikker i Danmark, men nu åbner de en hel dansk butik via den danske forhandler - og flere er på vej..
– Vi har store ambitioner om at fortsætte vores vækstrejse med Ballingslöv. Igennem de sidste to år har vi øget vores omsætning med 40 procent, og heraf 20 procent alene i 2022. Det næste marked, vi nu går ind i, er Danmark. Vores målsætning er indenfor de nærmeste år at etablere Ballingslöv som et varemærke i Danmark i samarbejde med stærke partnere. Dette indebærer at vi kommer til at åbne flere butikker sammen med lokale forhandlere. Ballingslöv CPH og vores samarbejde med Henrik Witt er vores første butik, og jeg ser meget frem til den officielle åbning af butikken i København og få mulighed for at tilbyde danskerne vores produkter, siger Henric Fransson, VD, Ballingslōv.