Bæredygtighed og akustik kan være i konflikt, når vi beregner CO2-aftryk
Alpha Akustik var arrangør for et netop afholdt seminar om balancen mellem miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed inden for akustikløsninger. For CEO Ole Vestergaard er det et komplekst område, da de akustiske forhold i et lokale hele tiden ændrer sig, ligesom det er vanskeligt at sammenligne produkter fra forskellige producenter 1:1.
Ansvarlighed er et ord, vi støder meget på, når vi taler CO2 udslip ift. de produkter, vi anvender, når vi skaber god akustik. Hos Alpha Akustik er vi interesserede i at kortlægge de produkter, vi anvender, ud fra 3 parametre: Miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed, så kunden kan tage et oplyst valg.
Økonomisk bæredygtighed tager udgangspunkt i prisen. Social bæredygtighed tager udgangspunkt i, hvor gode akustiske egenskaber produkterne har, og miljømæssig bæredygtighed forholder sig til produktets indvirkning på global opvarmning.
Men i den proces, står vi overfor et afgørende dilemma. Hvilke faser kigger vi på, når vi taler om CO2? Skal vi fokusere på de umiddelbare produktionsstadier, hvilket hedder A1-A3, når vi kigger på CO2 eller udvide vores synsfelt til produktets livscyklus, fase A-C?
Kortvarig effektivitet - A1-A3 faser
I produktionsstadierne A1-A3 fokuserer vi primært på effekten her og nu f.eks. i valget af råmaterialer, produktionsprocesser og distribution. Her kan vi tage ansvar for bæredygtig produktion og her og nu effekten af produkterne ift. CO2. Men vi forholder os ikke til, hvad der sker, når produkterne ikke bruges længere og skal nedtages. Så hvem tager det ansvar, hvis vi ikke gør?
Hele billedet - A-C livscyklus
Hvis vi udvider perspektivet til hele produktets livscyklus (A-C) kræver det en mere omfattende analyse. Her inddrages ikke kun produktion, men også anvendelse, vedligeholdelse og bortskaffelse. Når vi kortlægger hele processen bliver både styrker og svagheder synlige, hvilket kan være med til at vide, hvor man skal sætte ind, hvis man ønsker at tage mere bæredygtige valg.
Men forskellige virksomheder, fokuserer på forskellige faser, hvilket gør det svært, at sammenligne produkter 1:1. Dilemmaet blev aktualiseret, da vi afholdte et seminar om bæredygtighed, hvor der var repræsentanter fra forskellige virksomheder, der laver akustikløsninger. Det gør det svært for forbrugeren at tage det mest bæredygtige vælg, når det f.eks. kommer til valg af akustikloft. For at vi reelt kan sammenligne vores leverandørers produkter, bliver vi nødt til at kigge på dem gennem den samme linse – altså de skal være analyseret ud fra samme faser.
Byggebranchens udmelding er klar ift. de essentielle faser
Når det drejer sig om, hvilket stadie byggebranche fokuserer på, står det helt klart. Fra januar 2023 er der kommet krav til nybyg på over 1000 kvadratmeter. Kravet er, at der bliver lavet LCA-beregninger på de anvendte produkter i byggeriet, og da LCA betyder Life Cycle Assessment skal man netop kigge på den miljømæssige påvirkning i hele produktets livscyklus fra A – C.
Holdbarhed og forbrugeradfærd spiller også en rolle
Det er ikke kun faserne, der spiller ind ift. produktets levetid. Andre perspektiver der er vigtige at nævne er holdbarhed og forbrugeradfærd.
Holdbarhed spiller en rolle, ift. hvor et akustikprodukt bliver anvendt. Så når man laver LCA-beregninger og tager udgangspunkt i, hvilken funktion lokalet har. Så forudsætter det, at rummet altid har den funktion. Det kan jo forekomme, at nye lejere vil bruge rummet på en anden måde, og det kan have betydning for akustikløsningens holdbarhed.
Lad os sige, at en kantine laves om til f.eks. en gymnastiksal. Så vil den eksisterende akustikløsning ikke leve op til det formål, da det kræver en mere holdbar akustikløsning.
Derfor er det også vigtigt at understrege, at kravene fra byggebranchen er lavet ift. det formål bygningen er tiltænkt, og ikke en fremtidssikring af lokalerne ift. CO2. Såfremt lokalerne ændrer funktion, kan det være nødvendigt at skifte f.eks. et akustikloft, hvilket vil betyde en kortere levetid – med mindre det netop er opsat, så det kan genbruges 1:1 i et andet lokale.
Derfor stiller en reel CO2 beregning både krav til at produkterne bliver analyseret ud fra samme parametre, for at kunne sammenlignes. Men det stiller også krav til at dem, der administrerer bygningen tager ansvar for at lokalet ikke ændrer funktion. Og at dem, der flytter ind i lokaler ikke bare ændrer alt i rummet, hvis det stadigvæk er funktionelt. Og slutteligt stiller det også krav til at produkter kan nedtages og opsættes igen i et andet rum - for så er det ikke lige så problematisk at skifte et akustikloft.
Der er altså stadigvæk mange ubekendte og problematikker, vi hele tiden ska være opmærksomme på, når vi arbejder med mere bæredygtige materialer/ løsninger i byggebranchen. For at tage hul på første problematik, har vi på vores hjemmeside lavet udregninger fra A1- A3 og fra A-C, så vores primære anvendte produkter kan anskues gennem begge linser – og sammenlignes 1:1 for at hjælpe forbrugeren med at tage et oplyst valg.
Fakta om seminar om bæredygtighed og akustik
På Alpha Akustiks seminar om ansvarlige akustikløsninger kunne man bl.a. opleve indlæg fra Vibeke Pedersen fra Troldtekt, Kirsten Lynge, Co-founder hos Søuld, Zeynel Palamutcu, DGNB-auditor og ejer af ZERO Engineering, Tonio Stounbjerg, salgschef hos Ecophon og Thomas Holm Thomsen fra JJW arkitekter.
På seminaret om ansvarlige akustikløsninger blev der diskuteret, hvordan økonomi spiller ind og hvorfor EPD’er er essentielle for at få gennemsigtighed i industrien.