Har du råd til det bedste? Møblér med designermøbler
Det er ikke dyrt at møblere et hjem.
Du tager bare ned til en genbrugsbutik og finder alt, du har brug for. Det kan godt være, at deres sofaer måske trænger til at få hyndebetrækket vasket, og at deres senge har lidt mistænkelige pletter på topmadrassen og en familie sultne husstøvmider, men det til side har genbrugsmøbler en udmærket kvalitet. Til gengæld er det svært at finde møbler på genbrug, der er status i at eje.
Et hav af danske designerstole
Så er du på jagt efter en samling designerstole, er du nok nødt til at købe dem nye, hvis ikke du kan finde dem hos et auktionshus. Hvad designerstole fra velrenommerede danske designere angår, er det nemt at støve den slags op på nettet, hvad end vi taler om de ikoniske Y-stole af tysk-danske Hans J. Wegner, Serie 7-stole af Arne Jacobsen eller om Børge Mogensens velkendte J39 Folkestol.
Sofaen må godt være pæn
Hvad møbler som sofaer angår, er det også nemt at finde noget, der både er noget pænere end det, du ser i de større genbrugsbutikker, og som har mere slagkraft end de billige modparter, som du kan finde i indkøbscentre. Skal det være dansk design, er sofaerne fra FDB Møbler værd at overveje, fx deres J148 topersonerssofa. Delphi Sofaer fra Fredericia Furniture er også prangende.
Du fortjener det bedste
Det er potentielt et livsprojekt at bygge en samling designermøbler op, bl.a. fordi priserne på mange designermøbler jo er små 50 gange højere end de efterladenskaber, du finder på genbrug. Men ønsker du at vise stil og støtte op om de danske kæmper inden for designarkitektur, var det måske fint at bruge sine penge her. De rette folk genkender øjeblikkeligt værdien af det, du har.
Møblér hjemmet med det bedste, dansk design har at tilbyde.
