<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Sofa og bord i ét

Phantom sofaen er designet af den danske designduo, Tools Design, som har hentet inspiration i de sofaer, vi sad i, inden fjernsynet flyttede ind i vores stuer. Fra at være et siddemøbel med fast ryg og knapper, hvor vi høfligt konverserede, er sofaen blevet et møbel, vi samles i og flader ud i – oftest med fjernsynet som midtpunkt.

I Eva Solo Furnitures nyfortolkning af sofaen, er der med den stramme æstetik klare referencer til tiden før 1950'erne, men Phantom har erstattet knapperne i ryggen med huller, man kan se igennem. Det er netop denne detalje, navnet Phantom hentyder til – knapperne ser ud til at være der, men det er de ikke. Ligesom en illusion.


Som noget nyt kommer Phantom nu i en to-personers version med integrerede borde i hver ende af sofaen, hvor man kan sætte sin kaffekop, lægge sine briller, en bog eller måske stille en lille lampe. Det er både pladsbesparende – og visuelt spændende.

Phantom 2-personers sofa med bord i olieret eg. Mål H 82 x B 209 x D 71 cm. Pris 25.995 kr.

EvaSolo_Furniture_Phantom_2-pers-sofa

EvaSolo_Furniture_Phantom-2

EvaSolo_Furniture_Smile

EvaSolo_Furniture_Phantom_2-pers



Brand:
Eva Solo Furnitures 

Kategori: Sofa

Produktnavn: Phantom

Designer: Tools Design

Se mere på: www.evasolo.com