Fritz Hansen lancerer nye designs til Lissoni-kollektionen
Lissoni-sofaen er indbegrebet af møbeldesign med en menneskelig karakter, og siden lanceringen i 2006 har den været utroligt populær blandt designentusiaster verden over. De rene linjer og det detaljerige design giver sofaen et karakteristisk, men minimalistisk udtryk, der løfter enhver indretning.
- Min ambition er at designe enkle og klassiske møbler, der udstråler ro. Til daglig er vi omgivet af så meget visuel støj, at vi har brug for ro, siger Piero Lissoni.
Fritz Hansen lancerer nu flere nye design i den elegante kollektion i form af fritstående puffer og loungestole i to størrelser samt højre- og venstrevendte hjørnemoduler til både to- og trepersoners sofaerne. De nye tilføjelser udgør en naturlig udvidelse af kollektionen, der giver mulighed for skræddersyede løsninger i langt større rum.
Fritz Hansen lancerer samtidig ny polstring til serien med Moss- og Clay-tekstiler fra Sacho/Kvadrat. Tekstilerne er strukturvævet i en bomuld/hør-blanding og fås i en række brune, beige og grønne nuancer, der giver møblerne et elegant, men afslappet udtryk.
Brand: Fritz Hansen
Kategori: Lounge
Produktnavn: Lissoni
Designer: Piero Lissoni
Se mere på: www.fritzhansen.com