<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

Le Klints Model 1 i mega-størrelser

I anledningen af Le Klints 80-års jubilæum lancerer Le Klint nu en opdateret udgave af Model 1. Den nye pendel har navnet, Model 1 Mega, fordi den fremstilles i store størrelser med en diameter på 60, 70 cm og helt op til 85 cm. Model 1 Mega har fået tilført opdateringer i form af et smukt slebet messingrør ved fatningen og pendlen fuldendes af en hørledning. Den håndfoldede skærm fås i papir eller standard folie.

At folde papir til lampeskærme blev i starten af 1900-tallet til en familiehobby hjemme hos familien Klint. Hele familien, inklusive sønnerne Tage og Kaare Klint, syslede med at forfine den plisserede skærm igennem flere år. Der var en kunstnerisk kreativitet og opfinderlyst i familien, som dannede grundstenene til det, der senere blev en belysningsvirksomhed, hvor flere generationer bidrog.

Læs også:

Interview med direktør Kim Weckstrøm Jensen: Le Klint har børstet støvet af og er klar til de næste 80 år

Sønnen Tage Klint var opfindsom og tilføjede en unik gribekrave, der kunne holde skærmen fast på et stativ. Princippet bag konstruktionen blev patenteret allerede i 1938, og da Tage Klint i 1943 etablerede virksomheden Le Klint, var Model 1 en af de første lamper, som blev solgt. Det er faktisk kun teknologien i pæren og fatningen på Model 1, som har ændret sig siden 1943. Model 1 har siden 1943 været en bestseller i Le Klints kollektion.

Model 1 Mega Pendant (2)



Model 1 Mega Pendant

 

Model 1 Mega Pendant close-up
Model 1 Mega Pendant close-up-3

 

Brand: Le Klint

Kategori: Lamper

Produktnavn: Model 1 Mega

Designer: Tage Klint

Se mere på: www.leklint.dk/products/le-klint-1-mega