Brunner præsenterer Ray Work – den intuitive drejestol til kontoret.
Den nye kontor-drejestol fra den tyske kontraktmøbelproducent Brunner udstråler elegance, lethed og finesse. Ray Work forbliver tro mod den lette designlinje, der kendetegner den internationalt succesfulde Ray-kollektion, med en semitransparent, åndbar mesh-ryg og en slank plastramme.
Det, der virkelig får stolen til at skille sig ud, er den særligt udvalgte farvepalet, der giver nye muligheder inden for funktionalitet. Ray Work tilpasser sig intuitivt hver enkelt bruger og overrasker med en ekstraordinær behagelig og dynamisk siddeoplevelse. Hemmeligheden ligger i en innovativ mekanisme og en gennemtænkt kombination af materialer.
- Ray Work er en stol, der ikke behøver nogen forklaring – i ordets bedste betydning. Hvis den gjorde, ville vi have fejlet, fortæller dr. Marc Brunner.
Brunner og designduoen jehs+laub fra Stuttgart har opnået deres mål. Med Ray Wrok har de uden tvivl skabt en bemærkelsesværdig kontorstol. Både visuelt og funktionelt. Designet er elegant og minimalistisk med en konsekvent fortolkning af Ray-seriens formsprog. Funktionelt eliminerer Ray Work behovet for tidskrævende justeringer af ryg, sædevinkel og armlænsposition til forskellige kropstyper. Lige så snart man sætter sig i stolen, begynder en nøje afbalanceret interaktion mellem stolens forskellige komponenter. Ray Work reagerer på alle ens bevægelser – balancerer, støtter, dæmper og følger kroppen.
Bag Ray Works slanke og yndefulde udseende gemmer der sig en høj grad af funktionalitet. Det hele begyndte med det bemærkelsesværdige robuste, men fleksible plast, som muliggør et klart og minimalistisk design med mobile spænder. Det gør, at sæde og ryg tilbyder en perfekt koordineret, fleksibel 360-graders bevægelsesfrihed, der øger eller mindsker hældningsvinklen mellem overkrop og lår. Denne innovative synkrone mekanisme sikrer optimal ergonomisk positionering hele tiden i den aktive siddestilling.
For at afbalancere denne bevægelsesfrihed giver Ray Work brugeren en stabil støtte med en automatisk vægtjustering af ryglænet, baseret på vægtbelastningen. Den tynde, knapt synlige ramme interagerer på samme måde og udnytter materialets naturlige fjederkraft til at give brugeren en behagelig oplevelse. Derved kan man fuldt ud gøre brug af dekorative armlæn, der er en naturlig forlængelse af rammen.
Selvom de er fastgjort til sædets ramme, kan armlænene følge bevægelser bagud og giver en ergonomisk komfortabel støtte til armene.
Ray Mesh er et specialudviklet højtydende mesh-betræk, der fuldender den enestående siddekomfort i den nye kontorstol. Det er behageligt åndbart, fleksibelt, men også formfast, lysægte og nemt at vedligeholde. Visuelt imponerer det delikate, transparente mesh i sine syv sofistikerede farver og en afslappet melange effekt, der kan kombineres med seks matchende plastfarver til den femstjernede base og stolens ramme. En særlig kantafslutning omkring rammen holder mesh’en stilfuldt på plads. Ligesom andre kontorstole fås Ray Work også som en fuldt polstret version eller med polstret sæde og mesh-ryg. Møbelstofferne har et endnu større spektre med hensyn til farver og taktile effekter.
Udover det omfattende standarddesign tilbyder Ray Work også attraktive ekstramuligheder: Den trinløse højdejustering i drejefunktionen kan udskiftes med en selv-returneringsmekanisme. I stedet for sorte åbne hjul med hård løbeflade kan den femstjernede base udstyres med grå hjul med blød løbeflade, plastik- eller filtglidere. Desuden kan dekorative stikninger på sæde- og rygpolstring kan tilføre et ekstra niveau af elegance til denne variant af Ray Work.
Fotos: Brunner GmbH