Reframe Collection by Unidrain
Unidrain så dagens lys i 2003, hvor arkitekten Claus Dyre designede det nu ikoniske lineære gulvafløb. I dag er der kommet adskillige produkter til, heriblandt serien Reframe Collection by Unidrain, hvor Unidrains minimalistiske kvalitetsdesign afspejles i tilbehør til badeværelset. Serien gør det muligt at lade et enkelt materiale skabe sammenhæng gennem hele rummet med en sæbehylde, håndklædekroge og -stang, toiletbørste og toiletrulleholder.
Produkterne i tilbehørsserien Reframe er indbegrebet af dansk design – enkelt og eksklusivt, klassisk og kompromisløst. Designet med de slanke, stringente former og eksklusive overflader gør det muligt at skabe en komplet æstetisk oplevelse på badeværelset. Med de fem forskellige overflader – børstet og håndpoleret stål, sort, kobber og messing – kan man nemt opnå kontinuitet og visuel ro i sit bad, hvis man lader den samme overflade gå igen i sit valg af både hylder, kroge, toiletbørste, håndklædestang etc.
Reframe-hylden måler 35 cm i bredden og 8,5 cm i dybden. Dens elegante og minimalistiske design kan opbevare badeværelsesprodukter på diskret vis i netop den højde, man ønsker. Det er funktionel og praktisk.
Med Unidrains tilbehør bliver basis-tilbehør til design-statements.
Brand: Unidrain
Kategori: Bad
Produktnavn: Reframe
Designer: Unidrain
Kontaktinformation: + 45 39 10 10 10
Se mere på www.unidrain.dk