<img height="1" width="1" style="display:none;" alt="" src="https://dc.ads.linkedin.com/collect/?pid=364418&amp;fmt=gif">

En stol, der roligt balancerer på lette ben

Kan man være diskret og skille sig uf på samme tid? Stolen Opus fra svenske Johanson er et eksempel på et møbel, der både er underspillet og edgy.

Det er designduoen Böttcher & Kayser, der står bag den nye stolefamilie. Opus fås nemlig i flere varianter: Med eller uden armlæn, lav eller høj ryg samt med fire forskellige typer af stel/ben med eller uden hjul. For alle modellerne gælder det, at designet er kendetegnet ved en flydende og klar linje, definerede bløde konturer, en sædeskal med en ikonisk form og en velkoordineret rygkurve, der giver stolene en klar og moderne karakter.

Opus er en yderst fleksibel og komfortabel stol, som egner sig både på kontoret og i privaten. Det er en stol, der inviterer til at du sidder længe i den. En stol for både work and pleasure.

 

Böttcher & Kayser er et Berlin-baseret designstudio grundlagt af Moritz Böttcher og Nikolaus Kayser (begge f. 1978). Udover samarbejdet med Johanson har duoen arbejdet for en lang række internationale brands, heriblandt Ligne Roset, Zero, Freistil by Rolf Benz, Schönbuch og Northern, men også danske virksomheder som Mater, Normann Copenhagen og Wendelbo.

Johanson_Opus High_Stol-m-arm
Johanson_Opus Low
Johanson_Opus Low_Stol-m-armlæn



Brand: Johanson Design
Designer: Böttcher & Kayser
Kategori: Kontormøbler
Produktnavn: Opus

Se mere på: www.johansondesign.com