Kibun x TAKT: Grafiske parafraser over naturfænomener
TAKT har indgået samarbejde med Kibun – et projekt drevet af grundlæggerne bag designstudiet Hvass&Hannibal. Samarbejdet viser velvalgte håndsyede værker, der repræsenterer et formsprog, som udspringer fra fortolkninger af naturens rytmer. Overgange fra lys til mørke. Solens bevægelser. Lysets bølger.
Kibun har i samarbejde med møbelvirksomheden TAKT skabt helt unikke versioner af "Cross Chair En ikonisk klassisk stol betrukket med stemningsfyldte polstringer, der harmonerer med stolens form og tilfører noget helt særegent. Polstringerne er nænsomt udført af en lokal skrædder - og hvert værk er signeret og bliver solgt i et begrænset antal. Hos TAKT er man altid på udkig efter nye måder at udfolde os kreativt.
- Siden første gang vi blev introduceret til Kibun blev vi fascineret af Nan Na og Sofies afbalancerede univers, som både opleves som fine grafiske parafraser over naturfænomener og samtidigt viser en fantastisk farverig eksplosion - skabt i samme eco certificerede tekstiler fra Kvadrat, som allerede er kendetegnet for Cross Chair, udtaler Henrik Lorensen, TAKT founder & CEO.
- Samarbejdet med TAKT muliggør at omsætte udvalgte tekstile værker til møbelpolstringer, der fungerer i samspil med "Cross Chair". Tanken har været at udforske dét at skabe møbler der i produktionsmetode og oplag tangerer et kunstværk, udtaler Nan Na Hvass, co-founder af Hvass&Hannibal.
- Med Kibun har vi har ønsket at kombinere et enkelt grafisk udtryk med håndværksmæssig ekspertise i tekstile værker. Valg af farver er en hel central del af processen, og sker sideløbende med udviklingen af motiver. Skitsering foregår først med blyant, derefter digitalt, hvor vi også laver mock-ups af værkerne inden de bliver syet op, udtaler Sofie Hannibal, co-founder af Hvass&Hannibal.
- Værkerne er signeret og sælges eksklusivt i TAKT Studio
- Oplev alle Kibun x TAKT's værker her com/kibunxtakt
- #kibunxtakt ,@taktcph, @kibunprojects @hvasshannibal
OM TAKT
TAKT skaber smukke designmøbler uden fordyrende mellemled, og med en ambitiøs tilgang til social og miljømæssig bæredygtighed. Med et nyt tag på de klassiske skandinaviske designprincipper om at skabe tidløse kvalitetsmøbler til folket, designer og producerer TAKT smukke, komfortable og holdbare møbler til en fair pris - ud fra deres eco-design principper, der tilmed understreger TAKT's position som certificeret B Corp. TAKT tror på transparens i både produktion og prisstruktur, så kunden ved, hvor materialerne kommer fra, hvordan møblerne produceres, og hvordan prisen fastsættes.
OM KIBUN
Kibun er et personligt projekt af Nan Na Hvass & Sofie Hannibal, grundlæggerne af designstudiet Hvass&Hannibal. Efter at have fremstillet deres første serie af tekstile værker i forbindelse med udstillingen Dawn under 3 Days of Design i 2019, præsenterede de i 2020 i forlængelse heraf en ny serie af værker under navnet Kibun, som et rum til at udforske deres personlige grafiske udtryk i tekstilmediet.
Værkerne produceres bæredygtigt i hånden med fokus på selv den mindste detalje, og de er designet og produceret lokalt i Danmark. Foruden de værker der kan ses på hjemmesiden www.kibun.dk tilbydes også særligt tilpassede værker og rumdelere til institutioner, erhverv og private hjem.