1635501546-0oc-wedi_BuilingGreen_01_1200x600px

wedi glæder sig til deltagelse på Building Green

Efter en lang periode uden mulighed for messer pga. Corona-restriktioner og nedlukninger, er der igen begyndt at komme gang i messe-aktiviteten i Danmark – også inden for byggeriet. På Building Green i København 3.-4. november, hvor der i år er ekstra fokus på SMV’er og håndværkere, er omdrejningspunktet bæredygtigt byggeri og hvordan byggebranchen kan skære ned på CO2-udledninger og ressourceforbrug.

 

Lasse Bo Ervolder, wedi Skandinavien fortæller om udsigten til deltagelsen på Building Green; ”Der er ingen tvivl om, at både vi og mange af vores kunder har savnet at tage på messe. Vi kan både se og høre på de besøgende, hvor vigtigt det er for dem at se vores produkter og løsninger, og udforske dem sammen med vores eksperter. Det giver mulighed for at pege på dem og røre ved dem, og ikke mindst at kunne stille opklarende spørgsmål til materialer, opbygning, kvalitet og meget mere. Derfor glæder vi os enormt meget til at deltage på Building Green, hvor vi udover den almindelige messeoplevelse får det her vigtige fokus på mere bæredygtigt byggeri, som betyder meget for os i wedi og generelt som aktører i byggebranchen”.

 

wedi arbejder for mere bæredygtigt byggeri

wedi er den eneste leverandør af vådrumspladesystemer, der kan levere en EPD (Environmental Product Decleration) på sine produkter. wedis produkter er CE-mærket, de er produceret af det eneste bæredygtige foam-materiale og så er de desuden listet i Husproduktportalen. Derudover bliver al el, der bliver benyttet i wedis produktion, produceret gennem vedvarende energikilder.

 

Med wedi Fundo-serien mindsker wedi desuden den miljømæssige belastning i byggerier, da det ikke længere er nødvendigt at støbe vådrumsgulv i cement, som er en stor udleder af farlige flygtige stoffer (VOC). Endvidere er wedi Fundo gulvplader isolerende og bidrager dermed positivt til et mindre energiforbrug i det færdige byggeri.

 

wedi Fundo gulvplader er CNC-fræset fra fabrikken. Dette eliminerer risikoen for menneskelige fejl i opbygningen af konstruktionen med det rette fald. Desuden giver integrationen af afløb og plade i ét system garanti for en 100% vandtæt konstruktion.

 

 

wedi_BuilingGreen_02_1200x600px
 
 
 

 

wedi Vapor plademembran-system listet i Husproduktportalen

Som det eneste komplette plademembran-system er wedi Vapor systemet listet i Husproduktportalen – en database over byggematerialer, der kan anvendes i svanemærkede byggerier.

 

Husproduktportalen er et værktøj for licensansøgere til at finde produkter, der kan bruges i svanemærkede byggeprojekter og til at oprette materialelister til egne projekter.
Husproduktportalen er en søgbar database, der indeholder produkter, der enten er Svanemærket, har EU-miljømærke eller er “listet” til brug i svanemærkede byggeprojekter.

 

 

Hvad er svanemærket byggeri?

Du kender sikkert allerede svanemærket fra din tur i supermarkedet, hvor husholdningsprodukter som opvaskemiddel, vaskepulver osv. er svanemærket. Svanemærket er verdens skrappeste miljømærke og garanterer produkter, der er klimavenlige, har en minimal miljøbelastning og lever op til skrappe sundhedskrav.

 

Den samme tankegang er gældende ved svanemærkede byggerier. Energiforbruget skal i bund, der skal være god mulighed for genbrug af materialer, og træprodukter skal være bæredygtighedscertificerede. Samtidig skal sundheden tilgodeses ved et godt indeklima, mens der er skrappe krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer i både byggematerialer og kemiske produkter.

 

Svanemærket byggeri kendetegnes således ved:

  • Lavt energiforbrug i såvel færdigt byggeri som i byggematerialer – et vigtigt klimatiltag
  • Godt indeklima
  • Strenge kemikaliekrav
  • Strenge krav til bæredygtigt certificeret træ
  • Høj byggeteknisk kvalitet gennem kontrol af uafhængig trediepart
  • God mulighed for genbrug af byggematerialer – noget som er vigtigt for cirkulær økonomi og mindre forbrug af naturens ressourcer

 

En bølge af svanemærket byggeri skyller indover Norden i disse år

Nye tal for Nordisk Miljømærkning viser, at mængden af svanemærket byggeri er tredoblet på bare tre år. I Norden runder antallet af svanemærkede lejligheder, huse og institutioner, som enten er færdige eller igangværende, snart 50.000.

 

”Jeg er naturligvis både glad for og stolt over, at vi i wedi bidrager positivt til den nødvendige omstilling i byggebranchen med de produkter og løsninger, som vi har listet i Husproduktportalen – en database over byggematerialer, der kan anvendes i svanemærkede byggerier”, fortæller Lasse Bo Ervolder, wedi Skandinavien.
 

Kontaktinformation