<img height="1" width="1" src="https://www.facebook.com/tr?id=189681228041728&amp;ev=PageView &amp;noscript=1"> <img height="1" width="1" style="display:none" src="https://www.facebook.com/tr?id=1080957918721166&amp;ev=PageView&amp;noscript=1"> Agro Food Park
En tur i det grønne

Annonce

En tur i det grønne

Lige uden for Århus ligger Agro Food Park. Med udsigt over marker og græssende køer sidder 750 mennesker fordelt på 27 virksomheder. Medarbejderne kan, udover de naturskønne omgivelser, også nyde en utraditionel indretning af deres fællesfaciliteter, som er udført af EFG Bondo. Kodeordene i indretningen er organiske materialer og naturlige elementer. Velkommen indenfor!


Skrevet af: Annika Lillelund Fauli, Foto Jens Erik Bæk

Agro Food Park kalder sig selv for en viden- og virksomhedspark. Det er en klynge af virksomheder og vidensinstitutioner, som arbejder sammen om at skabe innovative produkter og etablere nye samarbejder på kryds og tværs af landbrug og fødevarer. Målet er, at man i 2020 vil være 3000 medarbejdere, som alle arbejder på at forny og forbedre vores landbrug og fødevarer.

Udbudskonkurrence med fem deltagere
Da Agro Food Park i 2011 skulle i gang med indretningen af deres seneste byggeri, indbød man fem danske virksomheder til at komme med deres bud på husets fællesfaciliteter. EFG Bondo var en af de fem, og her var Anne Mette Jeppesen, indretningsarkitekt MDD, den ansvarlige på projektet.

Briefen fra Agro Food Park lød på en indretning, som skulle have fokus på: innovation, vidensdeling, networking og samarbejde.

Anne Mette Jeppesen fortæller:

- Udover deres egen brief, havde Agro Food Park afholdt en designworkshop for de kommende medarbejdere og spurgt til, hvilke ønsker de havde til indretningen. Her blev der lagt vægt på, at det områderne ikke måtte være kolde og sterile – huset skulle fremstå imødekommende. Der skulle være loungemiljøer og fleksibilitet. Og så skulle indretningen være med lys og luft og lette, organiske former.





Med disse input gik Anne Mette Jeppesen og EFG Bondos Århus-baserede konsulent, Uffe Thoustrup i gang med arbejdet. Man tog udgangspunkt i de smukke omgivelser med grønne marker og græssende køer, og fokus var, at møblerne ikke larmede for meget i farverne, da den smukke udsigt skulle fremhæves.

Anne Mette Jeppesen fortæller:

- Der var flere møbler, jeg ikke ville gå på kompromis med, selvom der naturligvis var en given budgetramme, vi skulle holde os indenfor. Der skulle f.eks. naturmaterialer ind i form af korkpuffer, finerlamper og valnød. Jeg lagde meget vægt på de naturlige elementer i form, materiale og farve, og det tror jeg, var rigtigt, for vi fik i hvert fald opgaven.

En grøn tråd gennem huset
Agro Food Park 13 er et topmoderne hus, hvor alle rum er opdelt af glasvægge. Med et direkte udsyn gennem bygningen var det derfor vigtigt, at der var en klar tråd igennem indretningen, ligesom funktionalitet og fleksibilitet var afgørende. Stolene er fra de samme serier, men varierer en smule i farvevalg.  Naturmaterialerne er også gennemgående sammen med den grønne farve.

Anne Mette Jeppesen fortæller:

- Da jeg så bygningerne første gang, var jeg slet ikke i tvivl om, at de grønne omgivelser skulle tages med indenfor. Den grønne nuance kombineret med farver som sand og kaffe skaber et roligt og venligt udtryk. Det er meget indbydende, og man bliver i godt humør af at træde ind i huset.

Der er også tænkt kunst ind i bygningen – bl.a. af den lokale kunstner Steffen Tast, som har stået for flere værker i akryl, aluminium og glas, hvilket fungerer rigtig fint sammen med møblerne.

Og både ejere og lejere er også tilfredse med den nye indretning, Hanne Smedegaard, facility chef hos Agro Food Park, udtaler:

- Vi kunne ikke have opnået dette resultat på egen hånd. Det kræver god indsigt i materialer, farvesammensætning og fornemmelse af rummet at ramme rigtigt. Og man kan jo håbe på, at visionen om de 3000 medarbejdere i 2020 holder stik, for så er der flere nye byggerier, som skal have innovative og lækre indretningsløsninger.

efg-bondo

EFG Bondo

Vi designer og skaber møbel-koncepter med respekt for individet og omgivelserne.

Med vores egne varemærker EFG og Bondo, som vi kompletterer med møbler fra nogle af Skandinaviens bedste designvirksomheder som bl.a. Fritz Hansen, Magnus Olsen, Erik Jørgensen, Savo, Blå Station og Arper.

Kontaktinformation
EFG Bondo
Islevdalvej 98
2610 Rødovre
Tlf:+45 44 50 09 00
Web:
Email: