Minimering af synlige overgange fra faste til oplukkelige elementer

Vi bruger størstedelen af livet indenfor. Enten i hjemmet eller på arbejdspladsen. Derfor er det arkitekturens opgave at skabe lyse og behagelige rum, uden unødige og forstyrrende visuelle elementer, hvilket Schücos helt nye koncept Seamless Integration hjælper til med.

 

Tekst af Alexander Tengbjerg

 

Transparente facader, der lader både luft og lys komme ind, skaber indbydende rum og højner livskvaliteten. Man får en bolig eller arbejdsplads, hvor man har lyst til at være.


Hos Schüco, der er en af de førende leverandører af vindues-, dør- og facadesystemer i aluminium, PVC og stål, ved man, at den enkle facade med de store vinduespartier kan skabe rum, der er bedre at leve og arbejde i. Hos Schüco skaber man produkter ud fra den tanke, at hvis de ikke visuelt bidrager med noget positivt til arkitekturen eller indretningen, skal det være skjult for brugerne.


Schüco har derfor specialiseret sig i at skabe systemløsninger, der integreres i facader og andet, så man lettere kan skabe rene overflader, der minimerer al unødig visuel støj.

 


En transparent nyhed

Det helt nye skydedørssystem ASE 80 (Aluminium Sliding Element), er eksempelvist skabt ud fra ønsket om maksimal transparens. Skydesystemet er en del af Schücos nye koncept Seamless Integration, som integrerer facade-, vindues- og skydedørssystemer uden, at det umiddelbart kan ses, hvor de forskellige opluk integreres i facaden. ASE 80 TC (Tight Closure) kan for eksempel integreres i en elementfacade, hvor en høj betjeningskomfort kombineres med en høj tæthed.

- Det nye system er, som med de andre af Schücos produkter, afprøvet og gennemtestet. Man kan derfor være sikker på, at vores systemløsninger fungerer optimalt og opfylder de højeste krav til design, komfort, sikkerhed og energieffektivitet, fortæller Kim Anker Nielsen, der er arkitektonisk projektrådgiver hos Schüco.

Både skydedøren og facaden har en profilbredde på 65 mm, hvilket giver en slank integration i elementfacaden, og eliminerer unødig visuel støj. Det 9 mm niveaufrie bundstykke giver hertil en sjældent set komfort og barrierefrihed.

Schüco ser derfor store muligheder i det nye koncept, som vil egne sig særdeles godt til den stilrene og enkle skandinaviske arkitektur, der benytter sig af rene linjer med et stort fokus på komforten for de mennesker, der skal bevæge sig i og omkring bygningerne.

Læs mere om Facader


Kontaktinformation