Der har været meget fokus på mulighederne for at spare energi på lys på især skoler, men der er ikke altid samme fokus på lysets kvalitet og sammensætning i forhold til vores trivsel og velbefindende i lokalerne. Som producent arbejder LITE A/S målrettet med lys, der er tilpasset aktiviteterne og forholdende i klasselokalerne. Vores team består bl.a. af dygtige lysdesignere, der laver beregninger, så der opnås den bedste kvalitet af lys i det givne rum.
Dertil er det vigtigt, at kravene for bygningsreglementet kan forenes med kravene for belysningsstandarden. Bygningsreglementet foreskriver A+ energivinduer, hvilket reducerer kvaliteten af dagslyset i klasselokalerne. Dette stiller selvsagt store krav til det kunstige lys, som anvendes.
Forskning har påvist, at netop A+ energivinduer i tre-lags glas reducerer kvaliteten af det dagslys, man opholder sig i. Derfor er det vigtigt, at vi som producent af lys kan bidrage med kunstigt lys så tæt på det naturlige dagslys som muligt.
Det er den kraftigt reduceret mængde af det kortbølgede lys, som er med til at stimulere kroppens døgnrytme og som ikke trænger igennem de energirigte ruder. Dette påvirker indlæringen og kan have negative sundhedeffekter, herunder forringet søvnkvalitet og manglende dannelse af D-vitamin indenføres.
Rum til fordybelse
LITE står bag belysningen til Vrå Børne- og Kulturhus, som vandt Årets Skolebyggeri 2022. Her har vi arbejdet målrettet med lys både inde og ude.
Parkarmaturet Vista skaber rum på legepladsen og skatebanen
"Det er et spændende skoleprojekt med indirekte lys fra vores armatur ECOLITE CIRCLE , som er designet og udviklet specielt til det DGNB-guld certificerede byggeri. Armaturet bidrager på flere parametre til det gode indeklima, bl.a. gennem indirekte belysning og lav blænding." udtaler vores salgschef Morten Andersen.
Armaturet, der er anvendt kan samtidig nemt upcycles, da det har en udskiftelig lyskilde.
Heldigvis erfarer vi hos LITE, at flere bygherrer og rådgivere er mere åbne i forhold til bæredygtighed og krav om en cirkulær økonomisk tilgang i nybyggeri og renoveringer. Lys og rum skal unægteligt hænge sammen, men lys er et af de elementer, der har størst indflydelse på elever og lærernes hverdag og trivsel på længere sigt.
Skal du have hjælp til en beregning eller ny belysning? Kontakt os her