1600418453-hru-1 (1)

LITE A/S: Rivende udvikling og dansk designede belysningsprodukter

Den nordjyske virksomhed LITE A/S har knækket koden til produktdesign med deres kunders ønsker og behov for øje. Nyeste skud på stammen er parklampen LYKTEN, og senere i år lanceres endnu en produktserie.

 

I 2012 slog LITE A/S dørene op for deres virksomhed, og 600m2 store showroom, i Nørresundby nord for Aalborg. Allerede to år efter, i 2014, havde den driftige CEO, Lars V. Andersen, designet gadelampen CITYLITE ud fra kundernes ønsker og behov til markedet. Siden 2014 er det blevet til en række produkter i ’Designed by LITE’-produktfamilien, og senest har parklampen LYKTEN ramt markedet. LYKTEN er udviklet og designet af LITE i samarbejde med en dansk designer fra lokalområdet.

 

23
21
22
23
21
 
 

Om LYKTEN

Parklampen LYKTEN er designet med ønsket om at skabe et nyt, enkelt, skandinavisk parkarmatur, som tilpasser sig omgivelserne uden at virke dominerende.

Armaturets størrelse gør, at den er ideel at benytte til eksempelvis arkitektoniske pladser i byer, boligområder, på stier, og i parker.

Lyskilden i LYKTEN er skjult af en diskret, dekorativ kegleform i bunden af armaturet, og giver derved et blødt, behageligt, indirekte lys. I toppen af armaturet er reflektoren skjult, og er derfor ikke synlig, set fra siden.

 

Læs også: Lydesign på Musicon-stien: Lyset, der flyder

 

Udover LYKTEN’s form og funktion, udmærker armaturet sig ved et væld af forskellige farvesammensætninger, det gør sig gældende for selve armaturet, samt den dekorative kegleform i bunden af armaturet.   

 

- Ligesom med CITYLITE, har det været vigtigt for os at skabe et produkt, der dækker et behov for vores kunder. Derfor har det været vigtigt for os at designe et smukt parkarmatur, der passer i den nordiske stil, og kan farvesammensættes så den passer til det individuelle område eller virksomheds identitet. Vi har desuden tilføjet en variant, hvor bundkeglen er udarbejdet i akryl, således den lyser op i mørket. For alle vores produkter spiller ’det gode lys’ altid en bærerende rolle. Det samme gør sig gældende med LYKTEN, som derfor er designet med indirekte belysning, der giver et behageligt lys til sine omgivelser uden at blænde, fortæller Lars V. Andersen om produktet.

 

3

   

Fordele med LYKTEN

  1. Armaturets størrelse (Ø:600) passer perfekt til højere master (3 meter og derover)
  2. Topreflektoren ligger skjult i armaturet
  3. Lav blænding med indirekte lys
  4. Dekorativ bundkegle i akryl, som lyser op når armaturet er tændt
  5. Glat overgang mellem lampen og Ø:89 mast (studs for Ø:60 mast)

 

4

 

 Nordjysk design-alliance

LYKTEN er designet og udviklet i et samarbejde mellem Lars V. Andersen, CEO for LITE A/S og Esben Pilgaard Jørgensom ejer af Pilgaard Design Studio. Senere i år glæder de sig til at lancere endnu et produkt til LITE’s sortiment af udendørs armaturer.