indretdk - herligthjemdk

Boligindretning: 4 gode idéer

Er dit hjem ikke helt lige så stilfuldt, personligt eller hyggeligt, som du gerne ville have det? Så har du måske allerede gjort en indsats for at forbedre det og lagt hovedet i blød for at finde inspiration til flotte og funktionelle løsninger.

Det er dog ikke altid helt ligetil at indrette det perfekte hjem, og derfor kan det være en stor hjælp at få et par gode idéer med på vejen.

 

1: Find de perfekte opbevaringsløsninger

Rod og uorden er en af de vigtigste ting at undgå, hvis du gerne vil gøre din bolig mere hyggelig og indbydende. De fleste af os har dog flere ting, end vi har plads, og derfor vil der hurtigt opstå rod og kaos.

Hvis du finder nogle gode opbevaringsløsninger, kan du dog få meget mere orden i hjemmet og skabe et mere overskueligt udtryk. På Herligthjem kan du finde en masse guides samt gode bud på valg af møbler til opbevaring, og du finder blandt andet følgende kategorier:

 

  • Skoskabe
  • Kommoder
  • Bænke med opbevaring
  • Bogkasser

 

Uanset hvad du gerne vil opbevare og gemme væk, er der altså rig mulighed for at finde et oplagt møbel til formålet. Skoskabe er perfekte i entréen, som ellers tit er et rodet rum med mangel på hygge. Med den rette opbevaringsløsning kan du skabe store forskelle og forbedringer i dit hjem.

 

2: Hæng noget på væggene

Det kan skabe liv og personlighed at hænge et flot billede eller et skønt maleri op på væggen. Også selvom du foretrækker en minimalistisk indretningsstil uden overflødige pynteting, kan det tit give mening at hænge noget pænt på væggen. Du kan sagtens finde stilrene plakater eller billeder, som passer til den enkle stil.

 

Alternativt kan det også se skønt ud at hænge et spejl op eller måske et verdenskort. Der findes mange forskellige former for verdenskort, og der vil være nogle for enhver smag.

 

3: Prioritér din belysning

Lyset spiller en vigtig rolle i ethvert rum, og derfor bør du ikke gå på kompromis med din belysning, men vælge den løsning, du allerbedst kan lide. Her kan du både overveje designet af selve lampen, men det er også alfa og omega at vælge en lampe, der giver et behageligt og godt lys.

 

4: Få farver ind i dit hjem

Det er tit nemmest bare at indrette i sort, hvid og grå, fordi du derfor ikke skal tage stilling til at sammensætte farver, der passer til hinanden. Det kan dog blive en anelse kedeligt, hvis du kun holder dig til disse nuancer, og det vil tit være flot at inkorporere farver som blå, lilla, gul, lyserød eller lignende, der kan give noget spil og liv i dit hjem.

Hvis du synes, at det er svært at få flere farver ind i rummet, kan en nem løsning være at finde en smuk grøn plante eller en blomst i fine farver. Dette kan virke mindre drastisk end at farve en væg eller at købe en farverig sofa.

 

 

 

Kontaktinformation

  • , ,