Arven efter Eames


Eames Demetrios  © 2015 Eames Office, LLC (eamesoffice.com)

Eames Demetrios, © 2015 Eames Office, LLC (eamesoffice.com)

 

Den amerikanske duo Charles og Ray Eames betragtes som nogle af de mest betydningsfulde designere i det 20. århundrede. Parret, som hovedsageligt er kendt for deres epokegørende møbler, arbejdede også som arkitekter, grafiske kunstnere, fotografer, filmproducenter, opfindere og undervisere. I dette portræt taler vi med Eames’ barnebarn, Eames Demetrios, om hvad nutidens arkitekter og designere kan lære af parret.

 

Tekst af Stine Liv Buur

 

Charles og Ray Eames var et ægtepar, som viede hele deres liv til kunsten i de kreative processer.

 

“We want to make the best for the most for the least”, sagde Charles Eames, og Ray erklærede: “What works good is better than what looks good, because what works good lasts.”

 

Det underliggende koncept bag de fleste af Eames’ møbler var, at masseproducerede, standardiserede komponenter kunne kombineres på forskellige måder og således opfylde forskellige behov hos kunderne. De fleste af Eames’ møbeler er derfor en del af en større gruppe, som kan noget forskelligt. Gennem hele deres liv stoppede Charles og Ray Eames aldrig med at videreudvikle på disse møbelgruppers tektoniske detaljer, og disse grupper gjaldt særligt Eames Ply Wood Group (1945/46), Eames Plastic Group (1950) og Eames Aluminium Group (1958). Med deres evige søgen efter at fremstille de bedste kvalitetsmøbler for så få penge som muligt, var de ikke kun optaget af den industrielle produktion, de påvirkede den også i flere sammenhænge.

 

Læs flere artikler om indretning og design

 

Et slående citat om deres tilgang til design blev sagt af Charles Eames, da en journalist engang spurgte ham, om Eames-stolen kom til ham ”in a flash”, og han svarede: ”a 30 year flash.” En måde at fortolke det på er, at der i en vis forstand ikke findes flere Eames-stole, men i stedet en enkelt og konstant udviklende ”Eames-stol” med mange manifestationer. Og det er fordi, Eames’ stol ikke var instrument til selvudfoldelse eller et eksperiment med det formål at anvende avantgardematerialer, men altid var en løsning på et problem.

 

Læs hele artiklen på BYGGERI+arkitektur