Temaet for Lysets Dag 2013 er

Annonce

Temaet for Lysets Dag 2013 er "LED flytter ind"

LED står på tærsklen til at rykke ind i kontorer, skoler, hospitaler og lign. - Og de steder, hvor LED allerede er flyttet ind, har man nu gjort sig de første erfaringer.

Lysets Dag 2013 sætter derfor i år fokus på temaet "LED flytter ind" med en blanding af stærke teoretiske indlæg og præsentation af gode, illustrative cases fra aktuelle belysningsprojekter med LED.

Dertil kommer den særlige udstilling "Kontortoget", hvor udstillerne giver deres bud på professionel kontorbelysning med LED.
 
Rammen om Lysets Dag er Lokomotivværkstedet i København. Det mere end 100 år gamle værksted byder med sin rå, imponerende og autentiske arkitektur på en flot scenografi til såvel konferencen, som den tilhørende udstilling.

Programmet byder bl.a. på:

Hvordan designer man et armatur med LED? Produkt designer Stephen Philips fra Arup vil fortælle design- og udviklingshistorien bag Graft LED high-bay range fra Zumtobel, der blev lanceret i april i år.

Der findes mange forskellige toner af hvid indenfor LED-belysning. Hør Peter Bodrogi, dr. habil. ing. fra Teknisk Universitet Darmstadt fortælle om hvide LED'ers spektrale sammensætning og farvegengivelse. Han vil bl.a. fortælle om, hvilken indflydelse valget af spektralsammensætning har på oplevelsen af farvede objekter indendørs.

Mød den unge norske designer Daniel Rybakken, som vil fortælle om sine vigtigste arbejder med lys. Han eksperimenterer med dagslys og arbejder med at skabe en illusion af dagslys der, hvor dagslyset ikke findes.

Indlæg om LED-belysningen i det nye Astrup Fearnley Museum i Oslo, tegnet af Renzo Piano. Forud af valg til lyskilder til museets indre blev der foretaget blindtest mellem konventionelle lyskilder og LED. Testene faldt ud til fordel for LED. Indlægget holdes af Morten Jensen fra ÅF Lighting i Norge.

Konferenceprogrammet kan ses på www.lysetsdag.dk. For yderligere information kontakt venligst Dorte Gram på tlf. 47 17 18 00.

Tid og sted:
torsdag den 5. september 2013
Kl. 8.30 - 20.00
Lokomotivværkstedet, København

Arrangør:
Lysets Dag arrangeres af Dansk Center for Lys. Dansk Center for Lys arbejder for at udbrede kendskabet til god og hensigtsmæssig belysning. Det er sjette gang at Lysets Dag afholdes.

dansk-center-for-lys

Dansk Center for Lys

Kontaktinformation
Dansk Center for Lys
Engholmvej 19
3660 Stenløse
Tlf:+45 47 17 18 00
Email: