Ecophons akustikplader leverer diffus ventilation

Annonce

Ecophons akustikplader leverer diffus ventilation

Hvad er vigtigst: God lyd eller god ventilation?

Begge dele. Ecophons akustik lofter giver ikke bare den optimale akustik, de kan også bidrage til den optimale ventilation. Ecophons akustikplader kan nemlig uden ændringer skabe diffus ventilation over hele rummet. Det er en løsning, der fylder betydeligt mindre end de traditionelle rørsystemer og samtidigt kan skifte mere luft uden generende træk og støj. Og så er løsningen oveni købet usynlig, billigere og mere bæredygtig både at anlægge og i daglig drift.


Bedre akustik – og bedre ventilation

Diffus ventilation er en driftssikker og effektiv måde at skabe ventilation, der på alle vigtige punkter klart overgår de traditionelle – og dyre – typer ventilation med kanaler og indblæsningsarmaturer. Du kan skabe et loft med diffus ventilation uanset, om akustikloftet skal have skjult eller synligt bæreværk. Endda uden at gå på kompromis med akustikken.


Ingen støj eller træk

Nyere forskning har gang på gang vist, at indeklima og akustik har stor betydning. Begge dele sikrer bedre indlæring i skolen og større effektivitet i storrumskontoret. Og giver målbart mindre risiko for træthed og stress.
Denne viden har medført et stigende behov for akustikløsninger af høj kvalitet. Og for ventilationsløsninger, der kan give bedre udskiftning af luften uden samtidigt at øge støjen og trækgenerne, som vi kender fra traditionel ventilation med rørføring og punktindblæsning.


Hvordan virker det?

Diffusionsloftet fungerer ved, at den friske luft konstant og med lavt tryk siver ned mellem loftpladerne. Det sker ved så lavt et tryk, at der ikke kan høres nogen form for ventilationsstøj. Og så jævnt, at rummet dækkes med frisk luft helt ud i hjørnerne. Kanterne omkring hver eneste akustikplade fungerer som et indblæsningsarmatur.

Det betyder også, at rummet bliver smukkere: Ventilationen er helt usynlig, fordi der ikke er nogen installationer eller indblæsningsarmaturer at se.




Ikke alle typer loft er lige velegnede til diffus ventilation

I modsætning til visse andre typer af akustiklofter skal der ikke ændres ved Ecophons loftplader ved etablering af diffus ventilation. Der skal ikke fjernes lydabsorberende materiale, da luften siver ned i rummet omkring og gennem hver eneste loftplade. Den fulde akustiske virkning er derfor intakt over hele loftfladen, så bygherren samtidig får optimal rumakustik. Der skal heller ikke udlægges ekstra lydabsorberende materiale over loftpladerne, så der er ingen øgede omkostninger.


Mindre byggehøjde, mindre strøm

Samtidig er løsningen både billigere i anlæg og i drift: Der skal ikke trækkes et system af ventilationsrør og monteres indblæsningsarmaturer. Det kræver betydeligt mindre plads over loftspladerne, så man bevarer mere loftshøjde ved renovering – eller sparer på den dyre byggehøjde ved nybyggeri. Og så kræves der så lavt et indblæsningstryk, at ventilationen år ud og år ind dagligt forbruger mindre strøm.


Gennemprøvet og testet siden 2010

Løsningen fungerer og er gennemprøvet i mange byggerier. I Danmark leverede Ecophon f.eks. i 2010 lofterne til Widex’ nye hovedsæde, der er et CO2-neutralt byggeri på 25.000 m2. Sammen med Aarhus Universitet har Ecophon siden da ladet en serie af forskellige lofttyper teste, så vi nu kan forsyne de projekterende med eksakte data for tryk og luftstrøm.

Læs mere om ventilationslofter her
Saint-Gobain-Ecophon

Saint-Gobain Ecophon

Ecophon er global leverandør af akustiksystemer, der bidrager til god rumakustik og et sundt indendørsmiljø med fokus på kontorer, uddannelse, sundhedsvæsenet og industriproduktionsfaciliteter.

Kontaktinformation
Saint-Gobain Ecophon A/S
Hammerholmen 18E
2650 Hvidovre
Tlf:+45 36770909
Email: