STELLA LED-loftarmatur fra ESYLUX

Annonce

STELLA LED-loftarmatur fra ESYLUX

Fladt design – STELLA LED-loftarmaturet fra ESYLUX

Maj 2017. Med STELLA-serien præsenterer ESYLUX et LED-loftarmatur der, grundet et fladt design, kan anvendes og monteres fleksibelt. Armaturerne er velegnede til integrering i systemlofter eller indbygning i lette indervægge samt ligeledes til elegant nedhængning. Armaturerne kan også monteres med en ekstra ramme på lofter. Ud over løsninger med en klassisk 230 V afbryderfunktion findes der også DALI-udgaver med en intelligent lysstyring.

De mange forskellige loftstyper i kontorer, uddannelsessteder eller sundhedscentre kræver størst mulig fleksibilitet ved udformningen af et armatur.

Mulighed for anvendelse som pendel

De kvadratiske STELLA-armaturer er kendetegnet ved en meget flad konstruktion på kun 10 mm og er først og fremmest optimeret til montering i nedhængte systemlofter. Den lave højde på det hvide aluminiumskabinet – takket være LED'ernes placering i siden – letter tilmed monteringen, hvor der kun er ganske lidt plads til rådighed. Alternativt er armaturerne velegnede til indbygning i lette indervægge eller til påbygning ved hjælp af en ramme, der fås som tilbehør. Der opnås en særligt elegant designmulighed ved at lade STELLA-armaturerne hænge ned fra massive lofter. De dertil hørende pendelophæng giver mulighed for en afstand til loftet på 54 til 120 cm.

Træthedsforebyggende lys og energieffektivt totalsystem
Bag STELLA's diskrete ydre gemmer sig en moderne LED-teknologi. Ud over løsningerne med en klassisk 230 V afbryderfunktion findes der tilmed udgaver med DALI-forkoblingsenhed, hvilket åbner mange muligheder for en intelligent lysstyring. Afskærmningen leveres i prismatisk (CRYSTAL) eller opalhvid (MILKY), og UGR-blændværdien på 19 giver mulighed for anvendelse ved skærmarbejdspladser. For at belysningen disse steder aldrig flimrer og derfor ikke er træthedsfremkaldende, har ESYLUX på vanlig vis haft opmærksomheden særligt rettet mod flimrefaktoren. Den ligger under 3 % og er således på det lavest mulige niveau.

Med en samlet lyseffekt på op til 115 lm/W garanteres STELLA-armaturernes særlige bæredygtighed samt deres høje forventede levetid på 50.000 timer. Armaturerne fås i systemmål på 600x600 og 300x300 mm samt i lysfarverne 3000 K, 4000 K eller Tunable White.

ESYLUX

ESYLUX

ESYLUX udvikler, producerer og distribuerer produkter med henblik på at sikre mere energieffektivitet, komfort og sikkerhed i bygningsområdet. Der er særligt fokus på sensorstyret, behovsorienteret automatisering samt belysning. Målet er at forbedre menneskets livskvalitet med løsninger, der er både intelligente og brugervenlige, og som opfylder selv de mest komplekse krav og alligevel altid er nemme at implementere. Virksomheden med hovedsæde i Hamborg har bl.a. grossister, installatører, rådgivere samt arkitekter som partnere. De har tillid til vores næsten 50 års erfaring på markedet, vores høje servicekrav og vores bestræbelser på at bibeholde Tysklands gode placering inden for forskning, udvikling og produktion. Vi distribuerer globalt: ESYLUX arbejder sammen med 17 erfarne handelsvirksomheder på fem kontinenter og er repræsenteret i Europa, Asien og Oceanien med i alt 12 datterselskaber.

Få mere at vide under www.esylux.dk

 

Kontaktinformation
ESYLUX
Kokholm 3A
6000 Kolding
Tlf:76 72 90 90
Email: