Den lyse - det enkle

Annonce

Den lyse - det enkle

Indretningen af Vestas nye hovedkontor i Skejby er afstemt efter arkitekturen, hvor man samtidig har tilstræbt en tårnhøj funktionalitet. Designet er stramt med fokus på de flotte håndværksmæssige detaljer.



Duba-B8 A/S er blandt de førende i norden indenfor totalindretning af kontormiljøer, hvor man ud fra rådgivning og analyse af kundens individuelle behov skaber skræddersyede indretningskoncepter. Jan Torp fra Duba-B8 har været med på House of Vestas-opgaven fra dag 1, og han udtaler i den forbindelse:

- Vestas havde som bygherre en klar mening omkring indretningen, og der kunne vi som sparringspartner matche dem, så vi sammen har skabt nogle unikke løsninger, der passer til den fantastiske bygning.






Gennemtænkte møbelløsninger
House of Vestas giver et luftigt og moderne helhedsindtryk, hvor alle detaljer virker overbevisende og gennemtænkte. Møbelløsningerne er ifølge Jan Torp et godt eksempel på, hvad der sker, når en kunde med visioner går sammen med en partner med teknisk og designmæssig know-how.:

- Da samarbejdet indledtes, havde Vestas allerede kravspecifikationerne klar: De ønskede en serie borde, der ud over funktionen som bord, skulle både skjule og give let adgang til kabler, netværk og strøm. Vi har stor know-how omkring forskydelige bordplader fra tidligere projekter, så vi udviklede ArQ bordserien fra bunden.

Sparring giver resultat
Duba-B8s opgave blev at komme med konkrete løsningsforslag uden at gå på kompromis med visionerne. Detaljerne i funktionalitet og design er udviklet på en workshop, der fandt sted på fabrikken i Bjerringbro, hvor også Duba-B8s modelværksted har til huse. Work shop-samarbejdet mellem Vestas og Duba-B8s team af designere, konstruktører og snedkere betød, at ideer kunne afprøves med det samme. Og den strømlinede produktudvikling gjorde, at processen fra idé til færdigt møbel kunne klares på ganske få uger.

Den skjulte teknik
Kabeludtag og kabler er diskret placeret i gulvet – herfra ledes kablerne gennem en lodret kabelføring og op i bordets vandrette kabelbakke. Strømfordelingen ligger gemt i kabelbakken under den forskydelige bordplade, med let adgang til alle stik. Kablet er således kun synligt på det lille stykke fra gulvudtaget til bordets gavl. Dette lette design har yderligere den funktion at ingen kabler ligger på gulvet og samler skidt og støv. Det bliver derfor meget nemmere at holde området omkring bordet rent.




Ingen detalje er ubetydelig
Princippet for det gamle håndværk, at finere møbler er , at der på et møbel kun anvendes finér fra samme træstamme. Det er den måde man får åretegningen til at passe og fremstå harmonisk over hele fladen. Vestas-bordene er sammensat af flere finerede flader og for at sikre et harmonisk og ensartet udtryk er alle borde nummererede, så man gennem de forskellige led i produktionen har kunnet følge komponenterne og til sidst samle delene efter det gamle finérprincip: Et træ – et møbel. Det kan i særdeleshed ses på det ni meter lange konferencebord, der er delt op i tre felter, hvor årene fortsætter gennem hele bordets længde.

Det nordiske som den røde tråd
Det lyse asketræ er som materiale gennemgående for hele huset. De indvendige flader som gulve, lofter og døre er lavet i ask. Og oplevelsen af sammenhæng i mellem rum og møbler er bl.a. skabt ved at anvende materialet på bordenes overflader.

Der er anvendt 6000 m² asketræsfinér på de mange hundrede borde, og at lave finerede møbler er et gammelt møbelsnedkerhåndværk, som kræver præcision og know-how. Alle bordene er finerede på Duba-B8s finérværksted i Bjerringbro. Jan Torp fortæller:

- Træet til bordene er europæisk ask, som folk fra vores egen finerafdeling har været nede i Østrig og udvælge. Asketræslooket passer efter min mening perfekt til Vestas åbne og lyse bygning, og vi er stolte af at kunne garantere en vis håndværksmæssig standard.


Duba-B8

Duba B8

Duba-B8 er Dan­marks før­ende kon­tormø­bel­virk­som­hed med spe­ci­ale i tota­lin­dret­ning.

Kontaktinformation
Duba B8
Mar­tin Bachs Vej 5
8850 Bjer­ringbro
Tlf:+45 70 10 24 10
Web:
Email: